Nogle gange er man bare nødt til at få prioriteret og opfyldt sine behov, selvom der er alt for travlt på andre fronter. Det tror jeg på er bedst givet ud i sidste ende, og måske netop kan skabe den ro og det overblik, som man manglede.
For at gøre en lang historie kort, slog mit sy-/redebygningsbehov ud og jeg endte med at bestille nye symagasiner - Ottobre fra Finland. Og jeg må sige, de er godt nok ikke helt tossede, for selv med engelsk opskrift lykkes det mig på forholdsvis kort tid at få kreeret nogle lækre ting af yndlingsstoffet, som skulle være til mine første jersey-projekter. Det var dejligt!
Det første par bukser fik jeg sat en rib på, der endte med, at Laura rent faktisk kan bruge dem som tætsiddende shorts (fra str. 56 til 86 vupti!). Kjolen er til Storesøster, med sommerfugl i stedet for lommer, og bluse og bukser til Lillesøster.
Hvor bliver de skønne! godt klaret... hvilke blade har du bestilt?
SvarSletJeg bestilte 4 stk. fra nr. 3 2013 + "gave", som blev nr. 3 2010 (der er også bodyer i), og så var det jo herligt, da der lige dumpede 3 stk. ind samtidig til at starte med :)
SvarSletGlæder mig sådan til at se de to små frøkener i det :)
SvarSlet