lørdag den 15. januar 2011

Garnhulen og broderier

Jeg har været i Garnhulen (http://www.garnhulen.dk/) i Sønderborg for første gang. Butikken har været der i to år, og jeg forstår ikke, hvordan jeg kan have undgået at se den før nu. Det er en fantastisk butik! - alt muligt slags garn og opskrifter og en masse broderier. Den ejes af en islandsk kvinde og sammen med en islandsk veninde styrer de en garnbutik, hvor deres fornemste opgave er at service og løse alle de strikkeproblemer man måtte have.

Jeg var netop gået ind i butikken og se nu, hvad mit øje fanger:

Det er blåt, der er blomster, det er blå kornblomster - og det er lige mig! Jeg må simpelthen konstaterer at jeg har fået en broderi-dille, for der kom lige en mere med hjem:

onsdag den 5. januar 2011

Blomsterberg Udfordring 2011 - Januar

Jeg har udfordret mig selv her i 2011. Udfordringen går i sin enkelthed ud på, at jeg skal kreere minimum én Mette Blomsterberg dessert/kage hver måned. Laver jeg flere end én slags i en måned, kan det ikke overføres til næste måned.

Udfordringen for januar måned er allerede udført, da jeg tog fødselsdagskage med til hele arbejdspladsen i dag...og mmmh de blevet modtaget meget godt! Naturligvis kunne jeg i den anledning ikke nøjes med én slags.

Chokolademuffins:
Pistaciehorn:
Da jeg stod og lavede pistaciehornene, udbrød jeg højt, at det var sidste gang, jeg ville lave dem, det var nemlig noget rigtig gratværk. Meeen så kom så meget positiv tilbagemelding i dag, at jeg allerede har besluttet, at jeg er nødt til at lave dem en gang til, til min mand, som nemlig rigtig godt kan li´ marcipan!