søndag den 21. oktober 2012

Et besøg værd

Der er visse ting, jeg aldrig kommer til at forstå...én af de ting er, hvorfor jeg mon aldrig nogensinde før er kommet en tur forbi Krusmølle (http://www.krusmoelle.dk/)
Jeg vil glæde mig over, at det endelig er sket, og jeg må bestemt forbi med jævne mellemrum i fremtiden.
efterårslys og en elefant til Laura

ultimativt kagefad

hvide billedrammer
Det kan selvfølig også være forbundet med en smule fare at komme forbi sådan et sted..for man kan jo ikke lade være med at taget bare en lille smule med hjem... Hvad jeg ønsker mig til jul? Et meget stort gavekort!

Mokkaroulade

Sidste bid af efterårsferien var også nødt til at stå på bare en anelse "bagning". Så der kom lidt gang i Blomsterberg-opskriftsbogen igen...denne gang var det mokkarouladens tur. En rimelig tung mælkechokoladetingest oven på en gang hindbærcoulis..

torsdag den 18. oktober 2012

Opdatering

Hold da op, der står at sidste indlæg er fra den 15. maj...det er jo næsten ved at være et helt halvt år siden..her kommer en lynhurtig opdatering i form af billeder:

Sidste nye færdigstrikkede projekt, der sidder rigtig godt på sådan en lille buttet barnekrop :)


Iført nyeste grønne hjemmesyede æblebukser. Der er ikke noget som et lille print på barneblenumsen :)




Tror ikke jeg fik vist denne strikkede trøje. Billedet her viser ikke trøjen så godt, men den er bare blevet rigtig lækker. Garn og opskrift efter Maren i Ribe.


Dejlig dejlig Elsebeth Gynther sommersolhat.




Her er mit aller første forsøg på at quilte. Synes faktisk ikke det var så nemt igen, måske fordi man sku' ha' startet ud med et mindre projekt. Men resultatet er jeg til gengæld glad for. Babytæppe til min "lille" søde nevø.



Uglebluse. Utrolig sød! Bare liddt træls at strikke så meget vrang på rundpind..

Sød sød hæklet sommerhat, hvor man får lov at bruge alle de dejligste farver, man har lyst til. Opskriften er fra http://tusindfryd-blog.blogspot.dk/  Blomsten fra http://karenklarbaeksverden.blogspot.dk/

Så har jeg på et tidspunkt købt de mest fantastiske stoffer hos Rosa&Malika. Især stoffet nederst til højre er jeg fuldstændig vild med. Så skal jeg lige se, om jeg kan finde ud af at sy en bluse i samme jerseystof... Men hagesmækker er jo nemme og hurtige at lave, og dem skal man trods alt også bruge et pare stykker til.

tirsdag den 15. maj 2012

Endelig kom jeg i gang - med at sy!

Er helt vild med Småfolk stof, bl.a....
Ja, langt om længe er jeg kommet i gang med symaskinen. Jeg har været ivrig længe og nu er startklipningen taget. Det hjælper altid at starte med at få fat i en mængde rigtig lækkert stof...






Først den mest enkle og simple model at starte ud med:
 Og så den lækre udgave, som jeg har haft i tankerne (jeg vil ikke engang nævne noget om, hvor mange gange jeg har sprættet syninger op igen, nålen er faldet af symaskinen eller hvor bøvlet det kan være, når elastikken ikke vil igennem løbegangen - til gengæld synes jeg faktisk, at resultatet er blevet ganske godt!):
Og så buksen på den fineste (som lige har fået sin første lille tand) pige :)

Guldgrube af sytråd

Jeg har fået samlet alle tråde og lagt dem pænt til rette i det der engang var min sykasse, som jeg har fået fra min mormor. Jeg har været så heldig og forkælet, at jeg har fået en del grej og diverse sysleri-ting fra min mormors gemmer. En del heraf er sytråd i alle tænkelige farver...det er da en guldgrube, se selv:

mandag den 7. maj 2012

Strik, nu også på babyen

Har fået et hint om, at de færdige projekter jo også kunne vises - på - Lillepigen. Har så samtidig fundet lidt mere, som jeg vist ikke har fået vist..

Først huen, da den blev afprøvet lige efter afslutningen og inden snorene i siderne blev strikket på. Dengang var den fin rigelig stor, heldigvis, for hun har været hurtig til at fylde huen godt ud.

 Så var der jo også lige denne søde sommersparkedragt, som jeg først fik hevet frem i sidste øjeblik, inden hun voksede helt fra den. Synes faktisk den er rigtig sød, og overvejer om ikke hun skal have en magen til, i andre farver, til sommer.

Her imellem kommer der også lige kjolen fra tante Trine, her i bare lamselår en varm forårsdag. Bemærk i øvrigt den behagelige stilling med højre ben over venstre, en stilling hun ynder at indtage.

Så var der jo da også lige en lille lækker farverig sweater efter opskrift fra et Drops magasin.

søndag den 6. maj 2012

Blomster, blomster og blomster

Jeg elsker farverige blomster, der pipler op af jorden, når lyset og varmen kommer...Den begyndende nye have har givet godt med nye (tulipan)farver..aaah :-)



 og så lige en buk i udsigten, som kommer og besøger os sammen med den lille, den lidt større, og den største hare (næsten) hver aften..


Status på Det store julebroderi

ser nu således ud:
Der er endnu et stykke vej endnu og julehyggetiden er ved at være ovre for denne gang.....og selvom Lillepigen nok alligevel er for lille til at "behøve" pakkekalender til dette års jul, ja så kunne det da alligevel være ret hyggeligt....synes julehyggemoren. Jeg må se, hvordan det kommer til at gå, når dette års julehumør begynder at komme lurende engang i juli (ja for det er jo på det tidspunkt at man starter med at komme i julehumør - er det ikke?)......

Opdatering af syslerier

Det er ligesom gået op for mig, at jeg ikke rigtig har fået lagt så meget på bloggen de seneste måneder, så her kommer en nogenlunde opdatering for det seneste halve og hele år...

Der var en gang et børneværelse, der skulle laves. Og i det børneværelse skulle der selvfølgelig også været et fjerkræe med rød kjole, en lilla skildpade og en meget grøn krokodille. De er hæklet efter opskrift fra Drops design. (Selvom de ingen klokke eller raslelyde indeholder, kan de godt savlespises alligevel!)
 Man skal selvfølgelig også bruge et babytæppe..(80 stk. strikkede trekanter)
 Undervejs er der strikket djævlehuer i forskelligt garn og størrelser efter vind og vejr. De er heldigvis så nemme at strikke, at man lige kan få lavet en fra pinden, når man skal bruge den. Og vanter skulle der også til i vinters..
 Jeg har også i lang tid vidst, at jeg skulle trikke en supertrøje i Kashmir (opskrift fra Hendes Verden). Da det blev en Lillepige blev det til denne fine cardigan med sødt mønster og naturligvis blev de fine fine knapper, som jeg har haft liggende til ikke defineret formål, brugt hertil.
 Hagesmækker skal der jo til..finder man ud af! Og helst rigtig mange. Perfekt restgarnsprojekt og hækling med bomuldsgarn gør, at de faktisk bliver ret tykke og kan suge en del væske og andet stads.. opskriften fandt jeg hos Glaphuset.
 Snart er det sommer og Lillepigen skal lære at gå. Så skal man da selvfølgelig have en rigtig sommerkjole med blomstereng på. Blomsterengens strik med 2-3 tråde på én gang blev lidt stramt, men det har blot givet en rigtig fin effekt for neden synes jeg. Opskriften er fra Sandnes garn, mandarin, og cardican, der passer til, er undervejs på pindene..
 Nåja, udover lidt til Lillepigen er det lykkes med en enkelt anden ting, nemlig nyt pudebetræk til en sofapuder. Har mange egne idéer til pudebetræk, som jeg skal have afprøvet, men nu skulle der være et hurtigt startskud (for at få julebetrækket af til påske..eller lige efter påske), så dette er en nem opskrift fra Stof og Stil, og ja...det ser nok lidt krøllet ud, men det er skam fordi den jo bliver brugt!