mandag den 8. august 2011

De smukkeste i haven lige nu

Billederne siger vist det hele..
Og så er det skønt, når man kan sidde og iagttage de små gråspurveunger, som prøver at lure, hvordan verden foregår..

onsdag den 20. juli 2011

Ny gyngestol

For at fuldende min mangelfulde bloggen, skal den nye gyngestol da også lige med...den er hvid...og taget med hjem i et snuptag på en hjemtur fra Agger (også et af de der Udkantsdanmarks-steder som er så populære). Det gælder om at holde for rødt i det rigtige lyskryds, og så få øje på den rigtige krea-butik. Men her er den altså, dejlig høj, så man kan læne hovedet tilbage, og bred, så der er plads til puder.
Nu mangler jeg så kun at sy puden dertil!

Skål på Lolland

En skøn strikkeweekend på Lolland i foråret udviklede sig i andre kreative baner end blot strik (udover enorm appelsinjuice-hunger og halvkvalme for mit vedkommende..men den tid er nu for længst ovre). Med stor hjælp fra Hedvig fik jeg drejet og kreeret denne fine skål, som jeg faktisk er ret stolt over:
Hvis nogen skulle være i tvivl, er der blomsterranke på kanten, ja og blomsterne skulle naturligvis være blå :)

søndag den 17. juli 2011

Sengesæt og lille jakke

Det sødeste ugle-stof (fra Malika og Rosa) til nattens drømme:..og en lille jakke (fra En Blød Begyndelse):

Udsigtens små herligheder..



Sommerens bær og blomster

Er der noget mere skønt end lige at gå ud i haven og plukke sine egne bær til morgen-smoothien eller sommerkagen + en sprudlende buket blomster til bordet!?



Sommerkage af marengsbund med rabarberskum og friske bær på toppen - mums!!: Årets første hyldeblomstsaft-produktion (Obs - det kan anbefales lige at teste, om der skulle være kommet lidt procenter i undervejs i processen.....):

søndag den 5. juni 2011

Små færdige kreationer

Et par små færdige kreationer er det da blevet til inden for de seneste par uger... Der mangler enndu et "mini P" på nogle af delene, men det kan da nås endnu.




Så har det jo også været "hvede-tid" i mellemtiden. Dvs. når nu ikke kan når det til St. Bededag, ja så blev Kr. Himmelfart plan B, og når man nu har sat sig for selv at prøve at lave dem, ja så skal det jo være...Det er sandelig også lige pludselig blevet sommer, og kan man måske ønske sig en bedre udsigt fra sit stuevindue end denne?? (føllemand ville altså ikke lige kigge op, da jeg tog billedet, han er som regel travlt beskæftiget med at bide i en pind...)Det sidste billede kommer med, fordi det bare er skønt med pæon-tid :) (lige de kraftigt røde her er nu allerede afblomstret, men fluks kommer de lyserøde og hvide, det er herligt)